Brands Vi Elsker: Kenkô Skincare

Kenkô Skincare: En ny, hollandsk bæredygtig hudplejeserie. Lavet af mødre, med mødre og til mødre – og børn

Hej Eveline. Vil du fortælle os lidt mere om navnet “Kenkô”. Hvad står det for, eller hvad betyder det?

”Kenkô kommer fra det japanske ord for ‘sundhed’. Den japanske kultur, deres måde at leve på, deres tilgang til naturen er nogle af de ting, jeg lader mig inspirere af”.

Hvorfor besluttede du dig for at stifte et brand indenfor hudpleje? Og dit fokus er på mødre og børn – hvorfor valgte du præcis denne kundegruppe?  

”Mens jeg var gravid, og også i tiden efter at min søn var blevet født, blev jeg pludselig meget bevidst om, hvor midlertidigt alt er. At alt egentligt bare handler om, hvad vi efterlader til næste generation. Derfor ville jeg gerne lave en hudplejeserie for både mødre og børn, som tager udgangspunkt i båndet mellem mor og barn. Og som ikke belaster vores miljø. Det blev grundstenen for Kenkô”

Kan du fortælle os mere om dit valg af ingredienser?

Vi arbejder med helt særligt udvalgte ingredienser, baseret på deres egenskaber ift. effektiv og skånsom hudpleje til både børn, mødre og vordende mødre. Disse ingredienser nærer og lindrer huden under graviditet og efter fødslen, og er samtidigt blide nok til at pleje den følsomme hud hos nyfødte og større børn.

Vores nuværende - og første - hudplejeserie inkluderer en fugtighedsolie designet til at give næring til en voksende mave og/eller pleje en nyfødt babys følsomme hud. Olien inkluderer ingredienser såsom abrikoskernerolie, avocadoolie og jojobaolie, som er kendt for deres helbredende egenskaber. Vi har også lanceret en beroligende badeolie, som både kan bruges af mor og barn, plus en fugtgivende og nærende showergel, der indeholder havre.

I forhold til duft, så har vi valgt dufte, der minder os om bestemte følelser og stemninger. Duftene er også valgt udfra hvordan de påvirker vores kroppe og sind. For eksempel har vi tilført duften af vanilje, da den minder os om tryghed, varme og hygge. Sandeltræ blev valgt for sin varme duft, dens afslappende og nærende egenskaber og sin vigtige rolle i spirituelle traditioner. Begge parfumerede olier er varme, bløde og afslappende, og deres dufte hjælper vores og vores børns kroppe med at slappe af, og få ny energi”.

“Det er vigtigt for mig at sige, at duftene ikke kommer fra traditionelle parfumer, men fra særligt udvalgte essentielle olier. Det vil sige, at selv den parfumerede olie til baby er allergivenlig, og sikker at bruge, selv for de helt små.

Det var helt bevidst, at vi valgte at tilsætte parfume, da vi synes, at det bidrager til den følelse, man står tilbage med efter brug af vores produkter. Dog valgte vi kun at bruge allergivenlige parfumer i vores baby produkter, og alle vores produkter indeholder meget lidt parfume for at mindske reaktioner på huden”.

Jeres produkter ser fine ud! Fortæl os lidt om jeres design process i forbindelse med emballage?

Alle vores produkter er lavet i Holland, og emballagen var en af vores store udfordringer. Heldigvis opdagede vi disse specielle æsker, der er lavet af landbrugsaffald, dvs. affald fra høsten såsom blade og stilke. Det bliver brugt som råmateriale til at lave både papir og pap, og både ideen bag æskerne og udseendet passer så fint ind i vores æstetik og til vores værdier. Selvom det var en lang process at finde frem til dem, er jeg i dag glad for, at jeg prioriterede den tid. Vores flasker er lavet af 100% genanvendeligt plastik, da jeg synes, at glas er lidt for farligt med de små på badeværelset.”


Hvad er din drøm med Kenkô?

Vi har jo kun lige lanceret Kenkô, men jeg kunne ikke være mere glad og stolt over den feedback, vi har fået af både kunder og forhandlere. Men derfor drømmer jeg stadig om, at Kenkô bliver kendt af alle mødre i Europa. Vi har mange ideer og planer for nye produkter, men jeg vil gerne gøre det ordenligt og på samme måde for hvert nyt produkt. Dvs. inddrage mødre i udviklingsfasen, spørge dem om deres meninger og erfaringer, og tage det hele med i vores overvejelser. Kenkô er lavet af mødre, med mødre og til mødre – og børn – og sådan skal det blive ved med at være”.


Shop Kenkô Skincare her

 

Skriv en kommentar

Alle kommentarer læses og rettes til før de publiceres