Vi guider: Alt du bør vide om babydyner

Den første babydyne er et vigtigt køb og en af de ting, du og din baby vil komme til at bruge rigtig meget. Vælger du den rette babydyne, kan den sagtens holde i flere år og gå i arv til en lillebror eller lillesøster. Babydyner i høj kvalitet er altså en investering, der er værd at gøre. 

Hvad skal jeg være opmærksom, når jeg vælger en babydyne? Der er flere spørgsmål, der kan melde sig, når du skal vælge en dyne til din nyfødte. For hvad er en god babydyne egentlig? Vi kigger nærmere på babydynen og guider dig til, hvodan du finder den bedste babydyne til din lille ny. 

I guiden har vi samlet en række relevante spørgsmål, som giver nyttige informationer og viden om netop babydyner: 

  • Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en babydyne? 

  • Hvad er målene på en babydyne?

  • Hvordan finder jeg den bedste babydyne?

  • Hvordan skal en babydyne vaskes?

  • Hvor længe bruger barnet babydyne?

  • Hvornår skal babydynen skiftes ud med en juniordyne? 


Se vores fulde udvalg af dyner her

Din baby bruger det meste af sin tid i dine arme eller i sin seng. Derfor er det skønt at kunne putte ham/hende i dynen uanset, hvad I laver. Babydynen er uden tvivl noget af det, som du vil komme til at bruge mest til din baby.

 

Hvad er en babydyne?

En babydyne er den første dyne, dit barn skal have her i livet. Lige netop derfor er det et vigtigt køb og samtidig vigtigt, at I vælger en dyne i en god kvalitet.

 

Hvordan finder jeg den bedste babydyne?

Først og fremmest skal en babydyne give din baby de bedste vilkår for en komfortabel og tryg søvn. Dynen må især gerne være let, så den ikke tynger babyen, når han/hun sover. Gå efter en allergivenlig babydyne, og kig også gerne efter, om dynen er temperaturregulerende.

 

LÆS OGSÅ: Stor guide: Alt du skal vide om senge til børn

Forskellige typer af babydyner

Babydyner bliver typisk fremstillet af enten dun, uld, fiber (eksempelvis kapok) eller silke, som alle er rigtig gode materialer. En dundyne til baby er det billigste valg, og dun er et dejligt materiale, som sagtens kan dække de behov, en babydyne kræver. Dundyner tåler dog ikke maskinvask så ofte, så tør den af og sørg for at lufte den udenfor ofte. En babydyne i uld er blød og eksklusiv, og kan enten vaskes på et uldprogram eller renses. En fiberdyne til baby kan også vaskes i vaskemaskinen og er derfor et rigtig godt valg, hvis du gerne vil have en allergivenlig babydyne. Silkedyner er åndbare, og er derfor rigtig gode i forhold til varmeregulering af din baby. 


Hvorfor vælge en temperaturregulerende babydyne?

Små babyer kan ikke regulere deres egen kropstemperatur på samme måde, som større børn og voksne kan. Det er derfor vigtigt at sikre, at babydynen er temperaturregulerende. Dynen sørger dermed for at varme, hvis din baby fryser, og omvendt for at afkøle, hvis din baby har det for varmt.  

En temperaturregulerende babydyne er med andre ord en åndbar og fugtabsorberende dyne. Babyer og børn afgiver fugt, både fra deres åndedræt og deres hud. Det er derfor en vigtig faktor, at deres dyne er fugtabsorberende, da det sørger for at holde huden tør. Bliver babyer fugtige, kan de nemt komme til at fryse og dermed vågne. På samme måde er det også en vigtig faktor, at dynen er åndbar. Dermed kan din babys hud ånde og bliver ikke alt for varm. 


Hvorfor vælge en allergivenlig babydyne?

En god ting at kigge efter, når du skal vælge babydyne, er om den er allergivenlig. Disse dyner er oftere lidt dyrere, men er et godt valg, da de både passer på dit barn, hvis det allerede har udviklet allergi, men også mindsker risikoen for senere at udvikle allergi.

Fordelen ved allergivenlige dyner er, at de er mere modstandsdygtige overfor støv og husstøvmider. Et eksempel på en allergivenlig dyne er en babydyne i merino uld. Merino uld indeholder helt naturligt lanolin, som husstøvmider har svært ved at trives i. Det er en god idé at tjekke, at dynen har Oeko-Tex mærket eller astma- og allergimærket. Dermed sikrer du dig, at dynen er fri for skadelige stoffer.

 

LÆS OGSÅ: Sådan indretter du et skønt børneværelse

 

Økologisk babydyne - måske den bedste babydyne

Vores favorit er babydynen i kapokfibre fra det danske mærke Cocoon. Kapokdyner er 100% naturlige og økologiske, og det er derfor ikke så underligt, at kapokfibre er blevet et populært materiale til fremstilling af dyner. 

Dyner lavet med kapokfibre er derudover også varmeregulerende, åndbare, fugtabsorberende og allergivenlige, hvorfor vi meget gerne anbefaler dem - særligt som babydyne.

  • Materiale: Fyld: 100% kapokfibre. Betræk: 100% økologisk bomuld

  • Pleje: Hæng udenfor eller følg vaskeanvisning med høj centrifugering og efterfølgende tørretumbling

  • Babydyne mål: Bredde: 70 cm x længde: 100 cm. Pude: Bredde: 40 cm x længde: 45 cm

  • Juniordyne mål: Bredde: 100 cm x længde: 140 cm. Pude: Bredde: 40 cm x længde: 45 cm

  • Pris babydyne & -pude: Kr. 659,00 

  • Pris juniordyne & -pude: Kr. 849,00

Du finder vores kapokdyner her

 

Artiklen fortsættes under billedet…

Billeder fra venstre: @sannienielsen og @mariafranck

 

Hvordan skal en babydyne vaskes?

Babydyner skal gerne vaskes eller luftes ofte. Både fordi de bruges meget, og fordi vask er med til at mindske risikoen for husstøvmider i dynen. Babydyner vaskes bedst i vaskemaskinen, hvis materialet tåler det. Følg gerne vores råd her:

  • Tjek altid vaskeanvisningen på din babydyne, inden du vasker den. På den måde sikrer du, at du vasker ved den korrekte temperatur.

  • Vask altid dyner alene. To babydyner eller to puder kan dog godt vaskes sammen.

  • Vask babydyner ved 60 grader, såfremt vaskeanvisningen tilråder det, og gerne på et skåneprogram. Når du vasker ved 60 grader, kommer du nemlig uønskede husstøvmider til livs.

  • Vask dundyner med vaskemiddel uden enzymer. Enzymer kan ødelægger dunene, og derfor er det en god idé at bruge vaskemiddel, der er egnet dertil. Det kan både være et vaskemiddel specielt til dun eller uldvaskemiddel.

  • Centrifuger dynen en ekstra gang. På den måde får du slået så meget vand ud af den, som muligt, inden du putter den i tørretumbleren.

  • Tør babydynen i tørretumbleren med 2-3 tennisbolde. Det fordeler fyldet i dynen, så du undgår klumper, og det hjælper med at holde dynen luftig.

  • Vej dynen inden vask. Så kan du nemlig tjekke, om alt fugt er kommet ud af dynen, ved at kontrolveje den efter tørring.

 

Artiklen fortsættes under billedet…

Skriv en kommentar

Alle kommentarer læses og rettes til før de publiceres